Den danske biodiversitet er i knæ. Løsningen er 15 nye naturnationalparker, der har til formål at sikre naturen. Miljøminister, Lea Wermelin (A), håber på en genopretning af naturen gennem rewildingprojekter, hvor store græssende dyr udsættes bag hegn. Flere eksperter stiller dog spørgsmålstegn ved, om der er et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag.
Af Josephine Quiñones og Laura Dokkedal Jensen
Store hvide tal tæller ned fra to minutter. Naturskønne dronebilleder af Fussingø og beroligende, meditativ musik fylder “venterummet”.
LIVESTREAM STARTER om 0:11- DANMARKS NATIONALPARK.
Om lidt går miljøminister Lea Wermelin (A) på. På i visuel forstand. Det er den 3. maj 2021, corona er stadigvæk hærgende, så borgermødet livestreames på Facebook.
Lea Wermelin (A) introducerer:
“Vi skal både give naturen bedre plads, vi skal holde fast i frilufts- og foreningslivet, og så skal vi sørge for, at alle jer der bor på tæt på den nye naturnationalpark, også mener, at det bliver jeres naturnationalpark.”
Det står skidt til med biodiversiteten. Og det er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det skal der rettes op på, lyder det fra EU. Det er også ønsket fra den nu tidligere regering. Gennem etablering af 15 nye naturnationalparker rundt omkring i landet, håber de på at kunne genoprette naturen. Det sker ved indhegning af områder, hvor store græsædende dyr skal ‘rewilde’ den danske natur. Fussingø bliver en af de første.
Er rewilding en eksperimentel bjørnetjeneste?
Satsningen på rewilding ser flere eksperter dog skævt til. I essayet ’Rewilding is the new Pandora´s box in conversation’ udgivet i Current Biology fra 2016, skriver flere forskere om fordele og ulemper ved at udsætte store græsædende dyr. De påpeger, at et populært emne som rewilding burde belyses med et mere kritisk blik.
“Vi er ikke de første til at pointere, at rewilding går signifikante konsekvenser i møde”, står der i essayet.
En af forfatterne bag essayet er David Nogués-Bravo, professor i biodiversitet ved Københavns Universitet. Han har også efter essayets udgivelse udtalt sig om problematikken.
“Efter vores opfattelse har rewilding ikke alle svarene og løsningerne. Det er ikke et universalmiddel til at bevare naturen. Vi har brug for mere forskning, før vi implementerer specifikke rewildings-aktioner,” siger David Nogués-Bravo.
Og han er ikke ene om at have sine spekulationer.
Bent Vad Odgaard, der er professor emeritus, dr. scient ved Aarhus Universitet, frygter også konsekvenserne:
“Efter min mening har man ikke undersøgt hvert område grundigt nok. Man presser én løsning ned over alle de udvalgte områder. Der skal sættes hegn op, og der skal sættes dyr ud – det er den samme løsning hele vejen rundt.”
Derudover har Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet ved Københavns Universitet, til et møde med Vildtforvaltningsrådet mandag den 7. december 2020 holdt et oplæg om sin forskning om rewilding.
I mødets referat står der, at Carsten Rahbek pointerer:
“Der er ikke meget data eller evidens for effekten af rewilding, og det vides ikke om store græssere er nødvendige for dansk biodiversitet.”
Opmærksomhedsskabende projekt
Professor David Nogués-Bravo har ikke mange positive ting at sige om rewilding-projektet:
“Den eneste gode ting jeg kan nævne er, at rewilding er et koncept, der flytter mange borgeres opmærksomhed hen på vores naturs nedgang, og på hvordan vi kan bevare den.”
Netop denne folkelige opmærksomhed for naturen er også tydelig i høringssvarene til projektforslaget om Naturnationalpark Fussingø, hvor der i alt er afgivet 176 siders høringssvar.
Pia Boisen Hansen, som er biolog og bosiddende i Randers Kommune, er spændt på at se, hvordan naturen udvikler sig i de nye naturnationalparker. Hun påpeger, at hun godt kan forstå, at der er udfordringer ved at rumme alle interesser.
“Jeg tror alle mennesker, der oplever radikale forandringer i området, hvor de bor, vil reagere. Det, jeg synes, er udfordringen i Fussing er, at der er mange aktiviteter derude i forvejen. Badning, ridning, hundeluftning og så videre. Så der er mange interesser, man kan komme i karambolage med,” siger Pia Boisen Hansen.
Læs også artiklen om Helle, der naturen i Fussingø ofte: https://pujrewilding.mediajungle.dk/2022/11/21/helle-var-stolt-da-fussingoe-blev-udvalgt-nu-frygter-hun-fremtiden/
Hør på os
I projektet om Naturnationalpark Fussingø er der mange borgere, der synes, at de har noget at skulle have sagt.
Ud af de 47 borgere, der har afgivet høringssvar til projektforslaget om Fussingø, skriver 32 personer i deres svar, at de synes, at projektet har manglet brugerinddragelse.
Nels Markussen, der repræsenterer Randers Kommune i etableringen af Naturnationalpark Fussingø, understreger, at han synes, der har været fin mulighed for brugerinddragelse i projektet:
“Ud fra et kommunalt synspunkt synes jeg, at der har været en fin dialog. Og så har man også fra Naturstyrelsens side forsøgt at involvere de lokale kræfter i, hvad de tænker og mener.”
27 borgere har nævnt, at de synes det er problematisk, at der mangler evidens for virkningen af rewilding som biodiversitetsgenopretning.
Nels Markussen påpeger, at han ikke køber præmissen om, at naturnationalparkerne er bygget på et tyndt videnskabeligt grundlag:
“Den beslutning, der er truffet, er truffet ud fra et ret stort fagligt grundlag. Det er det, Folketinget har forholdt sig til, fordi de har fået at vide, at det virker.”
Lizette Hansen, der er bruger af Fussingø skov, mener, at beslutningerne om oprettelsen af naturnationalparkerne er truffet på et tyndt videnskabeligt grundlag:
“At der mangler evidens, får jo mig til at tænke, om det kan være rigtigt, at vi bruger så mange penge på noget, når man faktisk ikke ved, om det er den rigtige løsning for biodiversiteten.”
Lizette Hansen understreger også, at hun personligt er villig til at gøre meget for at hjælpe naturen.
“Jeg vil faktisk strække mig rigtig langt. Vil man have en vindmølle i baghaven? Gu’ vil man da ej, men man gør det jo alligevel. Jeg vil godt betale ekstra, hvis det kan hjælpe naturen i den rigtige retning, men når det bliver på bekostning af noget, vi ikke ved, hvad fører til, så kan jeg ikke se, at det er den rigtige måde,” siger Lizette Hansen.
Ud over manglende brugerinddragelse og evidens udtrykker borgerne bekymring om blandt andet dyrevelfærd, indhegning og vej-ret.
En ensidig ekspertgruppe
Ikke kun private borgere føler sig overhørt i processen om etableringen af naturnationalparkerne. Professor Emeritus Bent Vad Odgaard understreger, at han synes projektet er gået alt for hurtigt, og at det kun er en lille klike af biologer, der er blevet spurgt om inputs til projektet.
“Det er trist, at sådan nogle projekter bliver sat i søen med så ensidigt et billede, siger Bent Vad Odgaard”
Han påpeger også tidspresset som en af grundene til, at der ikke er skabt en mere grundig og fyldestgørende diskussion forud for lovforslaget:
“Det skulle gå stærkt. Derfor baserede man projektet på én bestemt rådgivning og kørte med det.”
Nels Markussen understreger, at han ikke synes, at de som kommune har haft for kort tid til processen:
“Det er selvfølgelig altid dejligt med god tid, men det har været Folketingets beslutning, at man skulle handle forholdsvis hurtigt.”
“KZ-lejre for græssere”
Udover kritik af manglende brugerinddragelse og evidensproblemer er det tydeligt, at der er mange andre problematikker, som pisser borgerne af.
Da der fortsat ikke er dannet en regering, er det dog endnu uvist, hvad fremtidsudsigterne bliver for de 15 nye naturnationalparker og naboerne omkring dem.
Naturstyrelsen, Miljøministeriet og Lea Wermelin (A) er blevet kontaktet forud for artiklen, men er ikke vendt tilbage.
